Hvad sker der, når du sætter dig til bords med fremmede?
Måske er du stadig lidt genert eller nervøs over at deltage i en middag på Dinnr. Tanken om at træde ind i en ukendt lejlighed og tale om noget personligt med fem til syv fremmede kan virke overvældende. Hvem kommer? Hvad deler man? Bliver det akavet?

“Jeg er en lidt introvert person. I starten var jeg en smule nervøs, men også meget nysgerrig. Da jeg cyklede hen til middagen, havde jeg den her boblende fornemmelse i kroppen – en følelse, jeg ikke har haft i meget lang tid.”
— Michael, Gæst
Til en Dinnr springer vi det overfladiske over. Værten byder velkommen og introducerer et par
gode grundregler og aftenens emne – fx sårbarhed, venskaber eller drømme. Herefter deler gæsterne på skift på aftenens tema og spørgsmål. Der spises og som aftenen udvikler sig, snakkes der mere frit.
“Jeg havde en befriende oplevelse af, at alle var mødt op uden en forventning om at skulle have noget ud af det.”
— Astrid, Gæst
Fordi ingen kender hinanden, og fordi middagen slutter efter tre timer, bliver samtalen friere og mere ærlig.

Der er noget magisk ved at samles i et øjebliks intenst samvær omkring et emne, med mennesker man ikke kender, for at spredes igen. Måske ses vi aldrig igen – måske gør vi.”
— Sarrah-Louise, Gæst
Stine var også nervøs, men endte med at åbne sig:

“Det er sjældent, jeg har været til så intens middag. Vi endte med at tale om ting, jeg ikke engang taler med mine venner om.”
— Stine, Journalist, Berlingske

“Der er noget magisk ved at samles i et øjebliks intenst samvær omkring et emne, med mennesker man ikke kender, for at spredes igen. Måske ses vi aldrig igen – måske gør vi.”
— Sarrah-Louise, Gæst
Kan man blive høj af at deltage i en middag?
Flere deltagere har beskrevet følelsen af at blive helt høj af at deltage. Det lyder måske underligt, men det er noget der kan opstå når man deler personlige ting, letter sit hjerte og bliver bevidnet.
“Jeg er lige kommet hjem fra en fantastisk middag i en magisk taglejlighed på Vesterbro. Jeg følte mig privilegeret og høj efter at have tilbragt aftenen i selskab med 6 vidunderlige, modige, åbenhjertede og inspirerende mennesker.”
— Sarrah Louise, Gæst

Også værterne mærker nervøsiteten – og glæden:
“Jeg har netop været vært for min første Dinnr. Jeg var ærligt talt lidt nervøs i timerne op til. Men lad mig bare sige, at det var en helt igennem fantastisk og vidunderlig oplevelse at være vært. “
— Anne Mette, Vært
Det bliver ikke sidste gang for Anne Mette.
“Jeg gør det meget gerne igen. Ind ad døren kom seks søde, kærlige og åbne gæster. Det blev en aften med nærvær, latter, blidhed, sårbarhed, alvor og nysgerrighed … Faktisk kan jeg ikke forestille mig en bedre måde at bruge en onsdag aften på.”— Anne Mette, Vært
Dinnr er ikke for alle
Dinnr er ikke for alle. Men for dem, der møder op med nysgerrighed og lyst til at dele – venter der noget ægte og måske nærmest magisk i mødet med andre.