Parforholdstype men seriel-single – hvad er min selvfortælling?

Hvad gør man, når man ser sig selv som “parforholdstypen”, men indser man har været seriel-single i over 30 år ? Denne aften handler mest om identitet. Om hvordan man omfavner en selvbeskrivelse, som man kan se sig selv i. “Hvis du ikke lige kan finde ‘Mr. Right’, så kan ‘Mr. Rightnow’, vel også gå an i en periode?” Sådan har veninder flere gange forsøgt at bygge mig op og det kan jo også noget.. og dog. For hvis jeg nu i bund og grund drømmer om et stabilt forhold, men at det bare lige ikke er blevet sådan, hvordan fortæller jeg så om mig selv? Er der en bedre fortælling, der favner begge dele? Hvorfor har det været svært at fortælle om rejser og oplevelser med min datter alene og hvorfor er det svært at dele oplevelser og perioder med mænd  med andre end indercirklen? Er jeg flov, er du? Er det useriøst at hylde parforholdet når det kun er lykkes  5-6 gange og kun i semilange perioder? Hvad skulle man gøre i stedet?  Vi gerne høre om hvordan man kan have værdier og drømme, som man ikke helt har udlevet. Og gerne slutte aftenen med en hyldest til den ærlige selvfortælling om den udleves eller ej.